Katie: ved du, hvor mange elektrostråler der rejser gennem vores hoved hvert minut? Becca: jeg fik en bedre. Har du hørt om dette videobånd, der dræber dig, når du ser det? Hvilken slags tape? Becca: et bånd. Et almindeligt bånd. Folk lejer det, jeg ved det ikke. Du begynder at spille det, og det er som nogens mareridt. Så pludselig, denne kvinde kommer på … smiler til dig, højre? At se dig gennem skærmen. Og så snart det er overstået, ringer din telefon. Nogen ved, at du har set det. Og hvad de siger er, ‘du vil dø om syv dage’. Og præcis syv dage senere … Katie: Hvem fortalte dig det? Becca: nogen fra Revere, jeg gør ikke … Katie: Hvem fortalte dig?! Becca: Hvad er dit problem? Katie: jeg har set det. Det er en historie, Katie. Nej, mig og Josh, vi så det sidste år. Becca: jeg troede, du var sammen med dine forældre. Katie: jeg ville fortælle dig det. Becca: du var sammen med Josh hele ugen? Katie: nogle af hans venner fik dette-Dette sted op i bjergene. De forsøgte at optage en fodboldkamp. Jeg antager, at modtagelsen var så dårlig … Becca: Hvad taler du om? Katie: hør på mig! Da vi spillede båndet, var spillet ikke der. Becca: hvad? Hvad var det? Katie: det var noget andet. Vi troede, det var en slags syg joke … og så ringede telefonen. Det var en uge siden … en uge siden i aften. Lærer: jeg ved, at Aidan for nylig mistede sin fætter … Rachel: Ja, og jeg gør hvad jeg kan for at finde ham en god dagpleje … lærer: det var ikke det, jeg mente. Tag dig god tid. Jeg ved, de var meget tæt på, Aidan og hans fætter. Rachel: de tilbragte et par nætter om ugen sammen. Lærer: talte han med dig om hendes død? Rachel: Som du sagde, Er han ikke den snakkesalige type. Lærer: det betyder ikke, at han ikke har noget at sige. Rachel: han ved, at jeg er der. Lærer: Ja, det er jeg sikker på, at han gør. Men han kan udtrykke sig på … andre måder. Jeg vil gerne vise dig noget. Det er hans fætter. Det er Katie. Lærer: Miss Keller, jeg er generet af disse tegninger. Rachel: hør, Jeg sætter pris på din bekymring, men min søn mistede sin bedste ven for tre nætter siden, og han prøver bare at tackle det. Lærer: ja, jeg forstår, men disse billeder … Rachel: … er Aidans måde at finde ud af det på. At udtrykke sig, som du sagde. Han klarer den. Lærer: du siger, at hun døde for tre nætter siden? Rachel: Ja. Lærer: Aidan tegnede disse i sidste uge. Rachel: vil du sige, at jeg er godtroende? Noah: Nej. Rachel: let raslede? Noah: bestemt ikke. Du er måske lidt spændt. Er du sikker på, at det er en kopi? Rachel: Ja. Hvorfor? Noah: tallene er alle skruet op. Rachel: samme problem blev kopieret, tror jeg. Det er umuligt. Tallene på kontrolsporet, de sættes på båndet, når det er optaget, hvilket betyder, at teoretisk set bør der ikke være nogen billeder. Rachel: Hej, Noah, kan du lade som om jeg ikke læser Video Geek magasin? Noah: Okay, når du optager et bånd, er sammensætningen af sporene som en underskrift for hvad gjorde optagelsen, som et videokamera, videobåndoptager, uanset hvad. Så kontrolsporet kan fortælle os, hvor det kom fra. Men at ikke have en, jeg mener, det er som at blive født uden fingeraftryk. Rachel: skat, huset du tegnede for mig … Aidan: Uh-huh. Rachel: hvor så du det? Så du det i dit hoved? Er det derfor, du tegnede den? I mit hoved? Rachel: Aidan, hvorfor tegnede du det hus? Aidan: fordi hun bad mig om det. Rachel: Hvem? Hvem sagde det? Den lille pige. Rachel: hun taler til dig? Aidan: nej, hun viser mig ting. Viste hun dig hestene? Aidan: hun kan ikke lide det i laden. Hestene holder hende oppe om natten. Rachel: så hun stadig bor der? Aidan: nej, hun bor på et mørkt sted nu. Dr. Grasnik: hun ville have et barn mere end noget andet, stakkels Anna. De forsøgte hårdt i årevis, men nogle gange er det bare ikke meningen at være. Så en vinter gik de væk; da de kom tilbage, var det med Samara. Vedtaget, sagde de. Aldrig sige hvorfra. Sagde moderen døde af komplikationer. Men de havde deres baby, de havde deres heste, alt var fint. Indtil Anna begyndte at besøge mig. Hun sagde, hun led af syner. At se ting. Forfærdelige ting. Som om de var blevet brændt inde i hende. Og det skete kun omkring Samara. Ligesom pigen satte dem der. Rachel: var du også Samaras læge? Var der noget galt med hende? Dr. Grasnik: du mener medicinsk? Rachel: jeg mener hvad du mener. Dr. Grasnik: da Darby der blev født, vidste vi, at der var noget galt med ham. Men vi elskede ham alligevel. Tager arbejde, du ved. Nogle mennesker har grænser. Rachel: Hvad skete der med hende? Dr. Grasnik: jeg henviste dem til en neuropsykiatrisk på fastlandet. Jeg går ud fra, at hun stadig er der. Rachel: du ved det ikke? Hvordan kan du ikke vide det? Dr. Grasnik: vi har været igennem mange hårde år herude. Gennemsnitlige vintre, små træk, ingen fisk. Det var længe før hestene. Ser du, når du bor på en ø, får du en forkølelse, det er alles kolde. Rachel: ikke for noget, frue, men hvad fanden betyder det? Dr. Grasnik: det betyder, at lige siden den pige er væk, har tingene været bedre. Bibliotek Degnen: 1978. Mand, vi går virkelig tilbage i tiden, her. Noa: Ja, damen i receptionen sagde, at den stadig skulle være her. Biblioteksmedarbejder: burde være. Du siger, du er patientens far, ikke? Richard Morgan, det er mig. Biblioteksmedarbejder: Hvad er din hemmelighed? Kost og motion, mand. Biblioteksmedarbejder: ingen lort. Noah: Ja, det er alt, hvad der kræves. Bibliotekskonsulent: du ved, jeg er ikke en idiot. Hvis du prøver at gå herfra med min journal, vil jeg være på dig som hvid på ris, forstår du? Ja, mand. Jeg vil bare se det. Biblioteksassistent: jeg er ansvarlig for alle filbånd herinde. Jeg har et system. Og jeg vil ikke have, at nogen forstyrrer det. Noa: Jeg ville aldrig … disarrange … Bibliotek degnen: så længe vi forstår hinanden. Okay, nu er jeg sur. Noah: står det, hvem der var den sidste person, der så det? Biblioteksmedarbejder: Ja. Det var dig. Rachel: Hvad gjorde du ved hende?! Hun var din datter! Du dræbte Samara, ikke? Du dræbte hende, og da din kone fandt ud af … Richard Morgan: min kone skulle ikke HAVE et barn! Noah: jeg kan ikke forestille mig at sidde fast i en brønd helt alene sådan. Hvor længe kunne du overleve? Rachel: syv dage. Aidan: Hvad skete der med pigen? Samara? Aidan: er det hendes navn? Rachel: M-HM. Aidan: Er hun stadig på det mørke sted? Rachel: Nej. Vi satte hende fri. Aidan: du hjalp hende? Rachel: Ja. Aidan: hvorfor gjorde du det? Hvad er der galt, skat? Du skulle ikke hjælpe hende. Dr. Scott: du vil ikke skade nogen. Samara Morgan: men det gør jeg, og jeg er ked af det. Det stopper ikke.
